Sådan regner vi afstanden ud
Vi tager midten af hver by og måler den korteste vej mellem dem hen over Jordens overflade. Det kaldes storcirkelafstanden, og det er den linje, et langdistancefly prøver at følge. På et fladt kort ser den buet ud, fordi kortet er strakt. På en globus er det den mest lige linje, der findes.
Veje, jernbaner og rigtige flyruter slår sving uden om ting, så den rejse, I faktisk tager, bliver længere. Flyvetiden er et groft bud på en direkte flyvning: afstanden ved en normal marchhastighed plus cirka en halv time til start og landing. Vinden spiller også ind, og derfor går det ofte hurtigere at flyve mod øst end at flyve hjem mod vest.
Står din by ikke på listen, så vælg den nærmeste storby. Resultatet er præcist nok til at planlægge ud fra.
Sådan bliver afstanden lettere at leve med
- Gør tallet til en plan. »Langt væk« er svært at lægge budget efter. »Syv timer med fly« er noget, I kan spare op til og tage fri til.
- Del rejserne. Hvis det altid er den samme, der rejser, bliver det både dyrt og trættende. Skiftes til det, eller mød hinanden på midten.
- Kend din kærestes klokkeslæt, ikke kun byen. Afstand er én ting, at være vågne på samme tid er en anden. Tidszoneplanlæggeren viser, hvornår jeres dage overlapper.
- Hav altid en næste dato. Aftal det næste besøg, før det her slutter, og sæt en nedtælling på begge jeres telefoner.
- Send noget, der rejser. Et postkort, der er en uge undervejs, har tilbagelagt de samme kilometer, som I savner hinanden hen over. Det er en del af, hvorfor det betyder noget.